Kongens fangenskab
	Kongens stamtavle

Da Christian II i 1522 havde ladet hovederne hugge af halvdelen af den svenske adel og efter at have modtaget den jyske adels "opsigelsesbrev" (jyderne erklærede ham for afsat) forlod han København med hele sin familie, tog til Lier i Nederlandene, hvor hans dronning, Elisabeth, stammede fra. Hun var af familien Habsburg, hendes bror var kejser Carl V. Familien slog sig ned i et mindre hus i Lier, som blev kaldt "Het Hof van Denemarken". Men det blev småt med hjælp fra kejseren, så Christian havde ikke råd til at leje en hær, som han ville få brug for for, hvis han gerne ville komme tilbage til sine riger.

I Danmark havde rigsrådet gjort hans onkel, Frederik I., til konge. Men der var stadig nogen, der kæmpede for Christian, her i blandt først og fremmest Søren Nordby, som dog måtte give op, før Christian nåede at komme.

1531 lykkedes det endelig Christian at skaffe penge til at leje en hær og en flåde, så han kunne erobre Norge. Norge med undtagelse af de vigtigste slotte fik han. Men da det danske rigsråd og kong Frederik sendte en flåde imod nok, var han dum nok til at give møde på et dansk krigsskib for at forhandle. Her blev han lagt i jern, sejlet til København for dernæst at blive sat under skarp bevogtning af en hel lille hær på Sønderborg Slot. Danmark risikerede krig med den halve verden for denne svinestreg, men konkret betød tilfangetagelsen, at Christians hær og flåde i Norge gik i opløsning, angrebet var slut, pengene spildt.

Christian kom til at sidde indespærret på Sønderborg i mange år.